Tiden hvor alt stadig er godt

Lad os spole tiden tilbage til den tid i parforholdet hvor alt stadig var godt og hvor der var en stor grad af opmærksomhed på sin partner, hvor der blev set igennem fingre med de mindre flatterende sider, som vi jo alle besidder- og hvor man brugte tid på hinanden i parforholdet.

Vi er vågne  på dette tidspunkt i parforholdet og opmærksomme. Vi vil ofte strække os lidt længere end normalt og vi suger nærværet til os, som vores partner viser os. Alt i alt et meget dejligt sted at være på mange måder, med masser af lykke frigivende hormoner i kroppen. Vi bliver enige om at flytte sammen, købe hus og som det ultimative på vores kærlighed til hinanden vælger vi at få børn.

En ny verden

Dette bliver en anden hverdag end den vi startede med, fra at være i tosomheden, med alt fokus på partneren, bliver hverdagen nu en anden, med masser af praktiske gøremål i hjemmet, udover alle kravene fra samfundet og en selv.

Jeg nævner lige et par stykker: Job, karriere, uddannelse, sport, rejser, velgørenhed, venner , familie, hushold osv. Jeg forstår udemærket i sådan en hverdag at parforholdet bliver sat på en prøve og oveni alt dette, sker der også det at når vi har lært hinanden bedre at kende, begynder vi at blive trygge og som en helt naturlig del at det, falder vi i søvn.

playmobil
blomster

Vi falder i søvn

Hvad vil det sige at falde i søvn i parforholdet? Jo opmærksomheds graden daler kraftigt, nærværet falder eller forsvinder til tider ofte helt, hverdagen bliver rutinepræget og vi ser ikke rigtigt vores partner, for vi ved godt hvordan han eller hun ser ud og hvordan de vil reagere, så ubevidst ser og hører vi ikke så opmærksomt mere. Når vi er på det her sted, med en travl hverdag oveni, kan det være vanskeligt at have overskud til at fortsætte det ellers gode sexliv, som var velfungerende tidligere i forholdet og så er vi godt på vej til at dræne vores forhold. Lad mig kort opsummere, vi er faldet lidt i søvn, som viser sig i manglende opmærksomhed, både hvad din partner siger og hvordan han eller hun ser ud når der tales, vi bruger ikke så meget tid sammen mere i parforholdet og sexlivet er mindre aktivt, så vi ikke får den fysiske kontakt og kærlighed sammen og de lykkegivende hormoner.