Arbejdsliv 24/7
Vi lever i en tid hvor arbejdslivet ofte er flydende, vi kan være på 24/7 da den digitale verden i dag tillader det, vi kan have kontakt til kunder og kollegaer hvor som helst og når som helst og det gør at vores arbejdsliv og familieliv flyder mere og mere sammen.
Det har rigtig mange fordele, men kan også være en meget svær opgave at administrere for den enkelte, at skille arbejde og privatliv. Mange oplever at nærværet i familien og det at give sig selv helt fri går tabt.
Når vi arbejder på denne måde, er det heller ikke så gennemsigtigt for kollegaer, hvor meget den enkelte arbejder og det kan også lægge et mere eller mindre bevidst pres på den enkelte medarbejder, for arbejder man for lidt eller for meget og hvad nu hvis man kommer på arbejde og er den eneste der ikke er opdateret på det, der blev lagt ud på fællesmailen aftenen før.
Kender du det?
På mange arbejdspladser bliver medarbejdere stillet overfør større krav end der er ressourcer til, eller de får et ansvar, hvor indflydelsen på opgaven ikke er sammenlignelig med ansvaret og når indflydelse og ressourcer ikke står mål med kravene, tror folk ofte, at det er deres egen skyld, at de ikke magter opgaven.
Eller kender du det, at du tager lidt for meget ansvar og breder dig ud over arbejdsopgaver som slet ikke hører ind under dig, og disse opgaver skal løses perfekt?
En ny vej
Jeg vil hjælpe dig med at afklare din situation lige nu, hvorfor står du her, hvor du står og har du stået i en ligende situation på et tidligere tidspunkt, vi har nemlig en tendens til at tage vores arbejdsform med os fra job til job. Så hvad skal der til, for at du får ændret det. Vi ser på dine ønsker for dit arbejdsliv og hvordan du kommer derhen.
Dette kan være nogle af de ting, der skal arbejdes med, for at få en bedre work life balance og vi vil via coachingen også arbejde med forventningsafstemning til arbejdet og privatlivet, samt styrke din evne, vilje og handlen til at træffe beslutninger i dit liv, så du kan tage vare på dig selv og få større livskvalitet.